Language

Local subsites


Content

Content

Walls2Paint fra DLH

Hjalp travl børnefamilie hurtigt i mål med deres renoveringsprojekt

Lise og Jes Yde Jakobsen købte i 2015 deres drømmehus i Ry. En murermester villa fra 1932.
De sidste to år har de selv knoklet på med at gennemrenovere husets 1. sal og stueetage, et projekt der trækker meget tid ud af dagligdagen i en aktiv familie, hvor Lise er gymnasielærer, Jes har et nystartet håndværksfirma og deres tre børn passer skole og flere fritids aktiviteter.

Pudsning og spartling af gipsvægge er et tidskrævende og utaknemmeligt job
Specielt arbejdet med at pudse og spartle de nye gipsvægge var et tidskrævende og utaknemmeligt job. De brugte mange dage på at spartle og pudse for bare at få væggene til at se nogenlunde ud. Processen med mellemslibning støver en del og det er svært, at undgå støv i de nærliggende rum. Det støvede og svinede rummene til og det var svært at få et rigtigt godt resultat, når man nu ikke er udlært maler , siger Lise Jakobsen og tilføjer at tidsforbruget, var det mest belastende.

Walls2Paint løsningen gav familien øget kvalitetstid sammen
Gipsplader stod derfor ikke øverst på hitlisten, da turen kom til de sidste rum i boligen. Det store tidsforbrug, i forbindelsen med opsætning og efterbehandling af gipsplader, tog for lang tid – tid som familien hellere ville bruge til andre aktiviteter sammen. Løsningen blev vægløsningen ”Walls2Paint” fra DLH igennem deres lokale byggemarked - Gantrup Byggemarked ApS.
Her kunne sælgeren fortælle, at Walls2Paint pladerne ikke skal spartles og pudses; de er grundet – klar til maling, og så er de skruefaste modsat almindelige gipsplader, der ofte kræver en ekstra underliggende træplade til at skrue i.
Jeg er glad for vores beslutning om at prøve Walls2Paint til de sidste rum i kælderen, siger Lise med et snedigt smil, da det mest var hende, der stod for det trælse spartle- og pudsearbejde på gipspladerne.

Markant mindre forbrug af skruer og flotte samlinger
Selve monteringen af væggene er mindst lige så let, som ved gipsvægge og hurtigere. Jeg lod mærke til, at forbruget af skruer var markant mindre end ved gipsvægge udtaler Jes Jakobsen og roser samtidig de fine samlinger mellem pladerne.
Vi var spændte på, om produktet nu også levede op til vores høje forventninger. Kunne vi slippe for, at spartle, pudse og grunde før maling? Det må vi med glæde medgive, at det kunne vi !
Alt det bøvlede og tidskrævende arbejde er sprunget over, og vi er gået direkte til malingen, som vi har påført ad to gange uden noget som helst andet - og med et rigtig pænt resultat til følge.

Tidsbesparende
Vi har sparet minimum 5 hele dage plus mellemliggende ventetid på hærdning/tørring vurderer Jes Jakobsen og Lise Jakobsen tilføjer med et kæmpe smil: Vi har tidsmæssigt med Walls2Paint produktet, sparet ca. 80% på vægarbejdet og nu kan familien tage på sommerferie med et færdigt projekt i kælderen.